Stadig tomme pladser i Østerild

Der er ikke interesse for de sidste to testpladser til vindmøller i Østerild.

testcentermolle.jpg

For fjerde gang har DTU Vindenergi haft de sidste to testpladser i Østerild i udbud, og for fjerde gang har der ikke været nogen, som har budt ind.

Krisen kradser

- Der er jævnligt forespørgsler fra virksomheder, der viser interesse. De ringer til os og hører om detaljer og betingelser for opsætning af vindmøller. Men der er global krise i vindmøllebranchen. Mange spillere mærker krisen hårdt, og derfor tøver de med at leje sig ind i Østerild, siger Peter Hjuler Jensen, vicedirektør i DTU Vindenergi til fagbladet Ingeniøren.

Stadig en god forretning

De tomme pladser får dog ikke vicedirektøren til at tvivle på projektet eller frygte, at pladserne forbliver tomme.

- Der er ingen tvivl om, at det har været det værd, at have sådan et testcenter her i landet. Der findes også vindmølletestcentre i balndt andet Tyskland, USA, Kina og Spanien. Men kun i Danmark har vi lov til at sætte så høje vindmøller op. De andre testcentre har begrænsninger på højden af møllerne omkring 150-180 meter, siger han til avisen.