Sprog er yt

Sprog er yt

Aldrig har så få gymnasieelever valgt at satse på sprog i gymnasiet. Kun 3 % af alle landets gymnasieelever har tre fremmedsprog og rektorer landet over frygter for sprogenes fremtid.

Siden gymnasiereformen er det gået heftigt nedad bakke for sprog i gymnasiet. Hvor det før var mere end hver tredje, der havde tre fremmedsprog, er det nu kun tre procent af eleverne.  En rundringning til samtlige gymnasier i Midt- og Vestjylland viser, at alle kæmper for at få eleverne til at vælge flere sprog.

Rektor på Ikast-Brande Gymnasium, Knud Møller Pedersen, tror at de mange nye fag og valgmuligheder udkonkurrerer sprogene.

- Hvis eleverne oplever det med at tage fransk som fravalg af andre fag, som et forbrug af en valgmulighed, så er det klart, at der er et element af tvivl. Så vil man måske hellere noget andet, siger rektor, Knud Møller Pedersen, Ikast-Brande Gymnasium

Før gymnasiereformen havde sproglige studenter automatisk tre fremmedsprog plus latin. I dag har alle gymnasieelever obligatorisk engelsk og skal selv skal vælge minimum ét fremmedsprog mere. Men det gør de færreste. I dag er der flere gymnasier, hvor slet ingen elever har tre fremmedsprog.

-Det er ikke-eksisterende, siger rektor på Det Kristne Gymnasium, Karsten Hauge Mortensen. Det samme gælder på Ikast-Brande Gymnasium.

Behov for nørder

Manglen på elever, der specialiserer sig i sprog bekymrer rektorer flere steder i landet. Det er via sprog, man lærer om andre kulturer, og det er der behov for både for at kunne lære det fra sig igen, men det er også vigtigt for de danske virksomheder, der eksporterer til andre lande, mener Lone Mikkelsen, rektor på Viborg Gymnasium og Hf.

-Vi har behov for, at der er nogen, der bliver sprognørder.  På den gode måde. Nogen som interesserer sig for sprog, og som synes, det er interessant, siger hun.

Hun har siddet med i en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der skulle komme med forslag til, hvordan man gør sprog populært igen.  Hun mener, at man skal sætte fokus på sprog, ligesom man har gjort med naturvidenskab. På mange gymnasier er der oprettet naturvidenskabelige afdelinger, og det skal der også gøres med sproglige afdelinger, sprogambassadører og sprogkonkurrencer.

-Vores vigtigste budskab er, at der skal være en national strategi for fremmedsprog. Før det sker får man ikke løftet sprogene nok i gymnasiet, siger Lone Mikkelsen, rektor, Viborg Gymnasium og HF.

Se også Dansk Industris initiativ for at fremme sprog på www.jatilsprog.dk