Spritkampagne kæmpe succes

Spritkampagne kæmpe succes

Nordjysk spritkampagne går viralt på Facebook og spreder sig til hele landet. Over 140.000 har set videoen.

Der er allerede over 140.000, der har været inde og se en ny kampagnefilm mod unges spritkørsel. Af dem er næsten halvdelen unge mellem 18-24 år. Alt sammen er sket på få uger, hvor filmen har spredt sig med lynets hast.

Kampagnen og filmen bruger unge nordjyske kvinder, som talerør for budskabet, hvor fokus er på, hvor farligt spritkørsel er, og at det er socialt uacceptabelt. Pigerne er sat i front for kampagnen, fordi det typisk er mænd, som er spritbilister, og fordi det måske kan have en ekstra effekt at høre, at pigerne heller ikke finder spritkørsel acceptabelt.

Bag kampagnen står 11 nordjyske kommuner, der vil gøre op med unges spritkørsel. Kampagnefilmen er blevet vist over 140.000 gange, og facebooksiden for kampagnen har haft over 2,5 mio. visninger.

- Vi er selvfølgelig utroligt begejstrede for den effekt vi kan se kampagnen har lige nu, hvilket viser os, at det var den rigtige beslutning at gå sammen i de nordjyske kommuner og lave et fælles tiltag. Derudover er vi glade for, at unge mennesker i hele landet får glæde af kampagnen. Det er jo et rigtig vigtigt budskab – også på tværs af kommunegrænserne, forklarer civilingeniør Birgit Krogh Alminde fra Mariagerfjord Kommune.

Kampagnevideoen med de unge kvinder kan ses her.

Se også tidligere indslag på TV MIDTVEST om kampagnen her.

02:08 Luk video

De kedelige facts

- 9 ud af 10 spritbilister er mænd- Spritulykker sker oftest fredag, lørdag og søndag aften eller nat.- I perioden 2009-2013 har omkring hver 5. trafikdræbte mistet livet i en spritulykke – dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken.- Nordjylland indtager en kedelig andenplads i spirituskørsel – kun overgået af Region Sjælland.- Hver 6. spritbilist i Nordjylland er en ung nordjysk mand.