Spritbilister endte i bæk

Både føreren og passageren står til at miste kørekortet efter en våd køretur i Viborg

Blaablink (politi).jpg

Lørdag aften endte en køretur brat for en 56-årig kvinde fra Karup og en 26-årig mand fra København. Med kvinden som chauffør kørte de af vejen på Gotlandsvej i Viborg og endte med snuden i en bæk.

Manden tilbød sin hjælp, satte sig ind på førersædet og ville bakke bilen op af bækken.

- Da politiet kommer, er han så igang med at køre den op. Men det viser sig, at både han og kvinden er spirituspåvirket, og derfor bliver de begge anholdt og sigtet, fortæller vagtchef Sune Espersen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik taget blodprøver, og derefter blev parret løsladt. Bilen fik de ikke med sig, og nu står de begge til at miste kørekortet.