Spritbilist gemte sig i drivhus

En spritbilist fra Salling forsøgte at gemme sig fra politiet i et drivhus i Durup. Arkivfoto

faerdselspoliti.jpg

Natten til fredag kom politiet på sporet af en slingrende bil ved Durup på Salling.

Men den 25-årige spritbilist var ikke interesseret i at snakke nærmere med betjentene.

Lå i drivhus

Først kørte den 25-årige mand fra patruljevognen, og bagefter stak han af til fods fra den parkerede bil.

Men det fik ikke betjentene til at opgive. Efter lidt rekognoscering fandt de spritbilisten liggende i et drivhus ved en villa på Bystedvej i Durup.

Manden blev herefter anholdt i drivhuset. Han bliver sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.