Spritbilist anholdt midt i dækskifte

Efter at have ramt en helleanlæg begyndte en mandlig spritbilist at skifte dæk. Inden han var færdig anholdt politiet ham dog.

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

En spirituspåvirket mand blev ved midnatstid anholdt midt under et dækskifte. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 35-årige mand var kørt ind i helleanlæg på Egeskovvej ved Hald Ege, hvorefter han begyndte at skifte dæk. Her fik politiet en anmeldelse om uheldet, og grundet dækskiftet havde de tid til at nå til stedet og anholde bilisten.

- Han blæste en del over det tilladte i alkometeret og blev også testet for narkopåvirkning, siger Simon Skelkjær, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilisten, der er fra Karup, blev efterfølgende taget med af politiet for at få taget en blodprøve, og han blev løsladt umiddelbart efter blodprøven og afhøringen.

Manden var i forvejen frakendt førerretten og slap desuden uskadt fra uheldet.