Sport-cola fra Hancock er kult

Efter 40 år på markedet er salget af bryggeriet Hancocks Sport-cola eksploderet indenfor de sidste par år. Colaen bliver hyldet på Facebook, og succesen har taget bryggeriet på sengen.

Sportscola050213.jpg

Sport-colaer i pallevis ryger ud fra bryggeriet Hancock i Skive. Det er de ikke helt vant til. De første 35 år Sport-colaen var på markedet, stod den for mellem en og 13 procent af Hancocks samlede salg af sodavand. Men i de seneste par år er salget næsten fordoblet, og nu er 24 procent af det samlede sodavandssalg fra Hancock Sport-cola.

- Hvis du havde sagt til mig for syv år siden, at vi skulle lave et interview om eksplosiv salg af Sport-cola, så havde jeg enten troet, du var fuld eller mærkelig. Det er sjovt, at en vare, der, har været på markedet i 40 år, oplever en opblomstring over en så kort periode, siger Peter Strange Nielsen, der er direktør for Hancock.

Kultstatus giver succes

Sport-colaen har fået en kultstatus - blandt andet på Facebook, hvor der er over 7.500, der synes godt om den 40 år gamle sodavand. Folk helt fra København og Aarhus spørger, hvor den kan købes. Det specielle ved Sport-colaen er, at den bliver solgt i en ølflaske og ser dermed ud, som den gjorde for 40 år siden - og det er afgørende, mener en ekspert.

- Der er en masse nostalgi knyttet til det her brand, og den her nostalgi lever man højt på samtidig med, at Sport-colaen har en anden smag og har et lokalt islæt, mener Birthe Linddal Jeppesen, der er sociolog og ekspert i fremtidens fødevarer.

Se hele interviewet med eksperten herunder:

1:49
sPORTSCOLA