Spørgsmål til ministeren om SKAT i Ringkøbing

Folketingspolitikeren Dennis Flydtkjær ønsker evaluering om udflytningen af SKAT til Ringkøbing. Han beder ministeren lave en evaluering.

Skat logo.jpg

Udflytningen af arbejdspladser til SKAT i Ringkøbing har skabt debat. Minister for landdistrikter, Carsten Hansen, tror ikke, der kommer flere udflytninger, da han ikke mener, det er vejen til at vende arbejdsløshedsproblemer i udkantsdanmark. Det er folketingspolitiker Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, ikke enig i.

Ønsker evaluering

I et spørgsmål til ministeren beder Dennis Flydtkjær, som selv er valgt i Ringkøbing, ministeren sætte en evaluering i gang, om hvilke erfaringer udflytningen til Ringkøbing har givet.

- Jeg har indtryk af, at det har været en kæmpe succes at flytte SKAT til Ringkøbing. Det udtrykker skattechefen på stedet i øvrigt også og medarbejderne er glade for at være der. Så mit mål med undersøgelsen er at få det frem i lyset, så det kan danne basis for, at flere statslige arbejdspladser flyttes ud, siger Dennis Flydtkjær i en pressemeddelse.

Se herunder hvad SKAT i Ringkøbing selv siger til sagen.