Splid i regeringen om Østerild

Østerild eller ej. Regeringens ministre er ikke enige. Miljøministeren kigger på alternative pladseringer, selvom statsministeren tirsdag sagde, at det nye nationale testcenter skal ligge i Østerild Plantage.

Vestas_vindmoeller7.jpg

Regeringen ser på nyt sted til kæmpemøller København.

Miljøminister Karen Ellemann undersøger alternative forslag til placering af testcenter for vindmøller på op til 250 meter.

Efter massive lokale protester er regeringen nu klar til at undersøge, om et kommende testcenter for vindmøller kan placeres andre steder end i Østerild Plantage i Thy.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde ellers på sit pressemøde tirsdag, at regeringen har truffet sin beslutning og vil fremsætte et lovforslag med placeringen i Østerild Plantage i næste uge.

Men det kniber med det politiske flertal, og på et møde onsdag middag mellem miljøminister Karen Ellemann (V) og ordførerne fra S og SF, Flemming Møller Mortensen og Steen Gade, indvilliger ministeren i at undersøge andre placeringer til testmøllerne, der er helt op til 250 meter høje.

- Jeg er glad for den lydhørhed, miljøministeren har lagt for dagen. Det står i stærkt kontrast til det, Løkke meldte ud i går. Hun har forstået vores stærke ønske om, at der skal udarbejdes forslag til alternativ placering, før den endelige beslutning træffes, siger Flemming Møller Mortensen, der er naturordfører for S.

Hvad synes du? Deltag i debatten her.

Testcenteret kan dog stadig ende med at ligge i Østerild Plantage, for det er stadig regeringens bedste bud. Men nu kommer der andre forslag på bordet, og det glæder oppositionen.

- Så kan vi vægte fordele og ulemper ved de forskellige muligheder og vælge det rigtige sted, siger Flemming Møller Mortensen.

Regeringen er blevet kritiseret for ikke at undersøge mulighederne grundigt nok, før den pegede på Østerild Plantage som stedet, der skal huse de store møller. Nu kommer flere spillere på banen i eftersøgningen på andre muligheder.

- Miljøministerens opgave at få indkaldt de parter, der er de væsentlige, når det alternative placeringsforslag skal findes. Det er Danmarks Naturfredningsforening, vindmølleindustrien og oppositionen. Så skal vi arbejde sammen om at finde et alternativt forslag. Det er frugtbart, at alle parter sidder med for at finde de kriterier, der skal lægges til grund for et alternativ, siger Flemming Møller Mortensen. /ritzau/