Spjalddreng debuterer på landsholdet

23-årige Jesper Juelsgård får debut på landsholdet onsdag aften, når Danmark spiller mod Slovakiet i Odense.

Jesper-Juelsgaard-2.jpg

Jesper Juelsgaard har trådt sine barnefodboldstøvler i Spjald. Onsdag aften spiller han sin første landskamp for Danmark. Dermed er der debut til forsvarsspilleren fra FCM.

Alene udtagelsen til landsholdet kom som noget af en overraskelse for den unge Spjald-dreng. Den gang sagde han til FCM.dk:

- Det kom som en kæmpe overraskelse, og jeg er selvfølgelig glad og stolt. Jeg havde faktisk regnet med at kunne holde lidt fri de næste dage, men jeg kan nok godt lige finde kræfter til det her.