Spiser 8 tons kartofler - om dagen

Kartoffelavler fra Handbjerg ved Vinderup leverer kartofler til Spejdernes Lejr 2012.

MartinD3.jpg

Det er noget af en ekstraopgave, kartoffelavler Martin Daasbjerg har fået i år. Han leverer syv til otte tons kartofler til Spejdernes Lejr om dagen.

- Det er ret meget. Vi glæder os til at levere alle disse dejlige kartofler. Vi sætter en ære i, at det lykkes så godt som muligt, siger Martin Daasbjerg.

Tager ikke pusten fra ham

Kartoflerne er dyrket på markerne omkring Handbjerg ved Vinderup, hvor Martin Daasbjerg har sin gård. Den store mængde skræmmer ham ikke.

- Vi er vant til at dyrke så mange kartofler. Selv om vi skal levere så mange, så passer vi stadig de kunder, vi normalt har. Det har vi ingen problemer med, siger han.

Og spejderne kan glæde sig til friske kartofler.

- De får kartofler, som lige er gravet op, fordi vi høster to gange om dangen. Vi vil levere så friske kartofler som teknisk muligt.