Spirituskørsel koster fjandbo dyrt

En 30-årig mand kan se frem til en hård straf, efter at han i weekenden satte sig bag rattet med en promille på over 2,0.

Midt- og Vestjyllands Politi stoppede natten til lørdag en bil på Sdr. Boulevard i Skive, der viste sig at have en særdeles påvirket chauffør bag rattet.

En 30-årige fjandbo havde drukket sig til en promille på over 2,0, og det kommer nu til at koster ham dyrt. Især fordi han i forvejen havde fået taget sit kørekort for netop spirituskørsel.

Oveni bøden for spirituskørsel og kørsel i frakendelsesperioden valgte politiet nemlig at konfiskere mandens bil. Derudover kan han formentlig se frem til en fængselsstraf som følge af den høje promille.