Spillerne: Vi kunne ikke fortsætte

Det er en enig spillertrup, der står bag bestyrelsens beslutning om at fyre Viborg-træner Christian Dalmose.

Det var under opsejling længe, at Christian Dalmose og spillertruppen i Viborg HK skulle skilles. Det siger spillernes talskvinde Rikke Skov.

- Vi har givet en information til klubben om situationen, og så har de taget en beslutning ud fra den. Mere klart kan jeg ikke sige det, siger Rikke Skov.

Hun ønsker ikke at gå i detaljer om den kløft, klubben fortæller, der har været mellem spillere og træner. Men Rikke Skov bekræfter, at der har været problemer spillere og træner i mellem.

- Ting går hurtigt nogle gange, når ting er nødvendige. Det har været seriøst og ikke noget, vi har fundet på over natten. Det er gennemtænkt det her, siger Rikke Skov.

Hør mere fra interviewet med Rikke Skov i artikelvideoen.

01:43 Luk video