Spillerflugten fortsætter i Blue Fox

Landsholdsbacken Stefan Lassen forlader Herning Blue Fox

090513_BlueFox_B1_Clip.jpg

Hele fem profiler har nu forladt Herning Blue Fox inden for de seneste måneder. Den seneste til at smide trøjen for Blue Fox er landsholdsbacken Stefan Lassen, der har besluttet at skifte til den svenske klub Leksand, skriver Sportenkort.dk. Med skiftet ser Herning Blue Fox ud til at komme i alvorlige problemer, da klubberne fra næste sæson kun må have otte udlændinge i truppen. Derfor bliver de danske profiler vigtigere end nogensinde.

Herning Blue Fox har tidligere bedt spillerne om at gå 25 procent ned i løn for at rette op på klubbens økonomi. Lønnedgangen var begrundelsen, da Martin Nielsen forlod Herning Blue Fox tidligere på måneden.