Spejdernes Lejr var en succes for Holstebro

Den store spejderlejr i juli genererede en omsætning på op mod 150 millioner kroner. Det viser en undersøgelse som konsulentfirmaet Epinion har lavet for Holstebro Kommune

121217SpejdernesLejr.jpg

- Spejdernes Lejr satte i den grad Holstebro Kommune på landkortet og skabte en meget høj markedsføringsværdi. Undersøgelsen fortæller for eksempel, at otte ud af ti danskere på landsplan vidste, at lejren blev holdt i Holstebro, og lejren alene i juli blev omtalt i knap 2.400 avisartikler, fortæller borgmester H. C. Østerby.

Virkninger på længere sigt

Ud over de kortsigtede effekter forventer Holstebro Kommune også gevinster på længere sigt.

- Evalueringen viser, at 71 % af spejderne aldrig tidligere havde besøgt Holstebro, og mange tog herfra med en positiv opfattelse af byen og egnen. Der er næppe tvivl om, at det også på længere sigt vil generere værdier, blandt andet i form af flere gæster til vores området, siger borgmesteren.

Spejdernes Lejr 2012 var første gang nogensinde, at landets fem spejderorganisationer gik sammen, om at arrangere én stor spejderlejr.

Lejren løb af stablen i dagene fra den 21. til den 29. juli 2012.