Sparkede modstander med skøjte

Herning Blue Fox's Petr Kalus tabte hovedet i slutsekunderne og kastede sig ud i en gevaldig slåskamp med en Rungsted-spiller.

270115BlueFox.jpg

Fredag aften tabte Herning Blue Fox overraskende til upåagtede Rungsted, og det blev for meget tjekken Petr Kalus, som i den grad mistede fatningen i slutsekunderne.

Kalus smed handskerne med få sekunder tilbage og smadrede Rungsteds Adam Estoclet i isen med en lige højre. Herefter fik amerikaneren et skøjtespark med på vejen af Blue Fox-spilleren - et spark der sendte Kalus i bad før tid og formentlig også giver karantæne i en eller flere kampe.

Se episoden her

.

Reaktionen kom oven på en kamp, hvor Herning Blue Fox blev overrumplet af den selvvalgte modstander fra Rungsted. Netop Petr Kalus havde scoret Hernings eneste mål på en aften, hvor intet fungerede for hjemmeholdet.

Sjællænderne tog hjem fra Kvik Hockey Arena med en 3-1-sejr i hockeytasken.