Spareplan giver Fælleslisten medvind

Mens besparelserne gør ondt på sygehusene, så luner det hos partiet Fælleslisten. Spareplanerne giver flere støtter.

180111Faelleslisten.jpg

Spareplanerne, der rammer landsdelens sygehuse, har givet ny næring til sygehusdebatten i det vestligste Danmark - den debat der for godt tre år siden var starten på Fælleslisten.

Nu giver den nye debat Fælleslisten medvind mens den stadig kæmper for at samle 20.000 underskrifter, så partiet kan stille op til det kommende folketingsvalg. 

Nu med svarkuverter

I december besluttede Fælleslisten at vedlægge frankerede svarkurverter, når folk skal returnere deres vælgereklæring. Det betyder at svar-procenten nu er steget fra 25 til 80 procent.

Det giver fornyet tro på, at Fælleslisten stadig kan få en plads i Folketinget ved næste valg, hvis valget vel og mærke først kommer midt eller sidst på året, lyder vurderingen fra Leif Hornshøj, formand for Fælleslisten.