Sparekniven rammer børnene

Vesthimmerland lukker juniorklubber - klubleder frygter, at flere børn vil ende i kriminalitet.

211009Juniorklub001.jpg

Børnene risikerer at blive tabere i en stor sparerunde i Vesthimmerlands Kommune.

Kommunen skal spare 140 millioner kroner på næste års budget - det betyder blandt andet, at syv juniorklubber må lukke den 1. marts næste år.

Juniorklubberne er et eftermiddags-tilbud til børnene i 3. til 6. klasse - og lederen af klubben i Aalestrup, Susanne Christensen, frygter for konsekvenserne. Aalestrup har tidligere haft store problemer med hærværk og andre former for kriminalitet blandt rodløse unge - de problemer kan blusse op igen, når de børnene ikke længere har et sted at gå hen om eftermiddagen, siger hun.

Formanden for kommunens børne- og skoleudvalg, Jan Dyregaard Nielsen, siger, at han selv har betænkeligheder ved spareplanerne. Men han understreger, at det er nødvendigt at spare - og at man i øvrigt vil følge området tæt.

 Klubleder Susanne Christensen fra Juniorklubben i Aalestrup om konsekvenserne af besparelserne: