Sparekassen Thy på risikoliste

Sparekassen Thy er havnet på en risikoliste på grund af bankens erhvervskunder (opdateret).

Sparekassen_Thy.jpg

Sparekassen Thy er røget på en såkaldt risikoliste. Det sker som resultat af en analyse foretaget af Aalborg Universitet.

Banken er havnet på listen, fordi dens erhvervskunder ifølge analysen har en lille egenkapital og stor gæld.

- Det er et meget spinkelt grundlag. Vores kunder er jo kendetegnet ved at være småkunder, der driver deres virksomheder i et lille regi, siger Ivan Christiansen, der er bankdirektør i Sparekassen Thy, til TV MIDTVEST.

Banken havde tilbage i november 2013 besøg af Finanstilsynet og i dettes redegørelse var opfattelsen af banken en noget anden end analysens.

- Trods en relativt høj landbrugseksponering i sammenligning med institutter af tilsvarende størrelse er det Finanstilsynets indtryk, at kreditkvaliteten af sparekassens kunder er højere end i gennemsnittet af tilsvarende institutter.

Læs Finanstilsynets redegørelse ved at trykke her.