Sparekassen Balling fylder 100

Torsdag d. 13. februar kan Sparekassen Balling fejre 100 års jubilæum.

130214balling.jpg

Finanskrisen har tyndet kraftigt ud i antallet af selvstændige pengeinstitutter i Danmark - men en af de tilbageværende er Sparekassen Balling, der torsdag fylder 100 år.

Faktisk er Sparekassen Balling den eneste tilbageværende selvstændige sparekasse i Salling. Selvom det seneste halvårsregnskab opgjorde sparekassens egenkapital til mere end 132 millioner, så kom banken faktisk ud med et underskud i sit allerførste leveår - på beskedne 97 kroner.

Sparekassen blev oprettet af 70 lokale, de fleste landmænd, som hver indbetalte 50 kroner i garantkapital. Men først efter nogle år blev der fastsat en ugentlig åbningsdag - ellers var der kun åbent, når kassereren var hjemme.