Spar på din EL-regning

Det kan blive dyrt for dig, hvis ikke du selv vælger dit elselskab.

eltavlendkinet.jpg

Det er en lovændring på elmarkedet, der betyder, at 1,7 millioner husstande i øjeblikket får tilbudt et nyt el-produkt. Hvis forbrugerne ikke foretager sig noget, bliver de automatisk flyttet over på det nye produkt. Det er ikke sikkert, at produktet er det billigste oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 - Forbrugerne kan ikke være sikre på, at de bliver flyttet over til det billigste produkt. Der kan derfor være penge at spare for de forbrugere, der selv undersøger elselskabernes priser, siger styrelsens direktør Agnete Gersing.

Selv om danskerne frit kan vælge el, er det kun de færreste, der skifter elselskab. 6 procent af danskerne har skiftet elselskab over perioden 2008-2010, viser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse. 

Kvikguide: Sådan skifter du elselskab

  • 1. Afklar dine behov
  • 2. Skab overblik på elpristavlen.dk: Hvilke selskaber leverer el i dit område
  • 3. Sammenlign priser
  • 4. Vælg det bedste tilbud via elpristavlen.dk eller ring til selskabet. Oplys dit aftagernummer (EAN-nummeret), der står på din elregning.
  • 5. Husk, du skal aflæse din måler på skiftedagen.

Kilde: forbrug.dk