Spærring og ventetider på Oddesundbroen

Den omfattende renovering af Oddesundbroen fortsætter onsdag nat.

Gennem foråret og sommeren har entreprenøren arbejdet med at udskifte belægningen og lægge ny fugtisolering. Første del af renoveringen slutter med udgangen af juli.

En del af arbejdet foregår om natten, hvor kørebanerne over broen er spærret. Næste spærring af Oddesundbroen er fra midnat mellem torsdag og fredag d. 24/7 klokken 00.05 til fredag morgen d. 24/7 kl 05.00.

Det vil som ved tidligere spærringer være muligt for fodgængere og cyklister at passere broen frit hele tiden. Ligeledes bliver togtrafikken heller ikke påvirket.

Allerede natten mellem tirsdag d. 21/7 og onsdag d. 22/7 fra cirka midnat til cirka klokken 05.00 kan der dog forekomme ventetider på op til cirka en halv time for vejtrafikken. Det skyldes, at entreprenøren skal støbe en betonkantbjælke.

Ovenstående tidspunkter kan blive ændret af vejrliget, så vi opfordrer til at følge den seneste udvikling på trafikken.dk, hvor eventuelle ændringer vil blive meldt hurtigst muligt ud.