TV MIDTVEST

Biolog slår fast: Spækhuggere var bare delfiner

Thomas Wichmann spottede, hvad han troede var to spækhuggere, 20 km ud for Thyborøn Havn. Foto: Thomas Wichmann

00:34

Det er videoen her, der har skabt stor debat. Men de to hvaler er altså bare hvidnæser, slår ekspert fast. Privatfoto: Thomas Wichmann

1 af 2

En vestjysk lystfisker blev fredag overrasket af det, han troede var to spækhuggere. Men nu viser det sig, at der var tale delfiner af arten hvidnæser.

Siden lørdag aften har der været stor debat på TV MIDTVEST’s facebookside. Er der blevet spottet spækhuggere ud for Thyborøn, eller er der ikke?

Men nu slår Carl Christian Kinze, der er biolog med speciale i hvaler og redaktør for hvaler.dk, fast, at der ikke er tale om spækhuggere.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er en video af to hvidnæser. De er helt almindelige i de danske farvande. Men de bliver tit forvekslet med spækhuggere, forklarer han til TV MIDTVEST

Hvidnæsen er en dansk delfin-art, der er større end marsvinet og kan blive op til tre meter lang.

Spækhuggere havde været en sensation

Selvom det altså ikke var spækhuggere, der pludselig dukkede op ved Thomas Wichmanns båd, så er det tidligere sket.

01:42

I 2013 blev Nichlas og Emil Christensen omringet af syv spækhuggere.

Luk video

I 2013 blev to lystfiskere overraskede af syv spækhuggere, da de var på fisketur vest for Hanstholm.

Men i dag er det ifølge Carl Christian Kinze højst usandsynligt, at man støder på spækhuggere i de danske farvande. 

- Det ville have været en senstation, for der er efterhånden rigtig få spækhuggere i Skagerrak og den nordlige nordsø. Teorien er, at der er så meget gift i verdenshavene, at det har ødelagt spækhuggernes forplantningsevne, forklarer biologen.

Han mener dog ikke, at den vestjyske lystfisker skal begræde, at det altså alligevel ikke var spækhuggere, han fangede med sit kamera. Videooptagelserne af de to hvidnæser er nemlig et tegn på, at arten har det rigtig godt i de danske farvande.

Sådan kan du kende forskel

00:34

Det er videoen her, der har skabt stor debat. Men de to hvaler er altså bare hvidnæser, slår ekspert fast.

Luk video

Det er altså ikke helt ualmindeligt, at folk forveksler hvidnæser med spækhuggere. Men for eksperter er der et par klare kendetegn, forklarer Carl Christian Kinze: 

- Hvis det var spækhuggere, havde der formentlig været en han med en mandshøj rygfinne iblandt dem. Og udformningen af rygfinnen er også helt anderledes.

Derudover er hvidnæsen, der kan blive op til tre meter lang, væsentligt mindre en spækhuggeren, der kan blive knap 10 meter lang.