Spædbarn fundet i Hee

Fire drenge fandt lørsdag aften et syv dage gammelt barn ved Hee Skole.

Fire drenge fra Hee ved Ringkøbing var lørdag aften ude for at kaste med æbler, men deres tur tog en uventet drejning, da de hørte nogle underlige lyde.

- Det lød som om, at en kat hostede hårbolde op. Så jeg kaldte på de andre, så de kunne komme noget lys. Så fandt vi ud af, at det er en baby. Vi fik et rimelig stort chok, men vi kunne godt bevare roen, siger 15-årige Dani Damgaard.

De fire drenge pakkede barnet ind, for at holde det varmt, og derefter ringede de til alarmcentralen. Efter ti minutter var ambulancen fremme.

Kender du noget til barnet fra Hee, hører politiet gerne fra dig på tlf. 114.