Sovende mand anholdt med halvt kilo hash

Et tip bragte politiet på sporet af en mand, der blev anholdt med 435 gram hash i lommen.

Detention-doer-Politimand_0.jpg

Et tip førte mandag formiddag ved 11-tiden til, at politiet på en adresse i Herning kunne anholde en mand med intet mindre end 435 gram hash i lommen.

- Vi tog til adressen og fandt manden sovende. I lommen havde han de 435 gram hash. Det havde han naturligvis svært ved at nægte, da vi vækkede ham, fortæller Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Politiets mener, at den store mængde hash er for stor til eget forbrug, og desuden fandt man hos manden værktøj til bearbejdelse af hash. Derfor mener politiet, at den store mængde hash skulle bruges til videresalg, men det nægtede manden til gengæld.

Manden er en kending af politiet. Han risikerer både bøde og fængsel, men det afhænger af om han har begået andre lignende kriminelle forhold.