SønderjyskE: Tillykke Skive

SønderjyskE opgiver at anke Skive fH's oprykning. Dermed skulle oprykning til Dameligaen være sikret.

160312_2Skivespillere.jpg

Så skulle det være så godt som sikkert at Skive fH spiller i Dame Håndbold Ligaen næste år. Den sidste knast ser nu ud til at være fjernet. I en pressemeddelelse anerkender SønderjyskE, at Skive fH er nyt ligahold.

- SønderjyskE ønsker Skive fH tillykke med den direkte oprykning til Dame Håndbold Ligaen.Skive fH´s oprykning er blevet afgjort på banerne gennem en hel sæson. I SønderjyskE er vi ikke enige i disciplinærudvalgets afgørelse, og synes at den er forkert.På den anden side er det SønderjyskEs holdning, at kampene skal afgøres på banerne og ikke af paragraffer, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

Skive fH slipper altså med den bøde på 5000 kroner klubben er blevet idømt, for at bruge Majbritt Toft Hansen ulovligt i oprykningskampen mod Rødovre HK.