Søndergaard overvejer landsholdsstop

Den rutinerede bagspiller fra Skjern går nu i tænkeboks omkring sin fremtid på landsholdet.

290115KasperSoendergaard.jpg

Skjern Håndbolds Kasper Søndergaard overvejer at stoppe på landsholdet. Det fortalte han til TV2 Sport efter Danmarks nederlag i kvartfinalen ved VM i Qatar.

Den 33-årige højre back har været med landsholdet til ni slutrunder i træk, men i Qatar har han fået begrænset spilletid i konkurrencen med Bjerringbro-Silkeborgs Mads Christiansen - og da han blev spurgt, om han kunne se sig til en ny slutrunde, svarede han, at han vil hjem og overveje situationen.

- Jeg er ved at komme op i alderen og har en lille søn, så det er hårdt at være væk hjemmefra. Men jeg nyder virkelig også at være med, sagde Skjern-spilleren.