Søndergaard opereret i knæet

Skjerns Kasper Søndergaard fik i går fjernet en irritation på menisken i forbindelse med en kikkertundersøgelse.

KasperSoendergaard-Skjern.jpg

Han har været ude i Skjerns seneste kampe på grund af knæproblemer. I går fik Kasper Søndergaard så kikkertundersøgt sit knæ. Det skriver klubben på deres hjemmeside.

- Som forventet var der kommet noget i klemme på menisken og det fik vi fjernet. Samtidig fik vi renset knæet for betændelse, siger sundhedschef i Skjern Håndbold, John Bruun.

Han fortæller, at forløbet i går gik som forventet, og at man tror på, at den målfarlige højreback er tilbage på banen for Skjern senere på sæsonen.

Skal lytte til knæet

Nu skal Kasper Søndergaard se de kommende an.

- Jeg skal i hvert fald bare lytte til mit knæ nu, og så må vi se. Jeg håber, at jeg stille og roligt kan begynde at komme op og gå på det om ikke så længe, siger Søndergaard.

Han er fortrøstningsfuld og tror på, at han snart kan spille håndbold igen.

- Jeg har været hos en af de bedste knæspecialister i Danmark, så jeg har heldigvis været i gode hænder. Nu håber jeg bare på, at det kommende forløb med knæet kommer til at gå stærkt, siger højrebacken.