Sommerhusejere står i kø til informationsmøde

Stor interesse for Vattenfalls informationsmøde om værditab.

Foto: Henning Bagger / Scanpix

Energiselskabet Vattenfall oplever en overvældende interesse for at deltage i to informationsmøder om de planlagte kystnære havvindmøller ud for Holmsland Klit.

Læs også Mistillid vælter turistformand

Dagbladet Ringkøbing-Skjern skriver, at flere end 300 husejere har meldt sig for at høre mere om mulighederne for at få erstatning for værditab.

Oprindeligt var der kun planlagt et møde, men den store interesse betyder, at der nu holdes to møder i Klitten Menighedshus i Hvide Sande skærtorsdag.

Vattenfall understreger i en skriftlig kommentar til dagbladet, at mødet kun handler om værditab, og der er altså ikke lagt op til en diskussion om for eller imod vindmøllerne.

- Vi er ikke forpligtet til at holde mødet, men vi har i samarbejde med Energistyrelsen ekstraordinært besluttet at holde et informationsmøde, skriver seniorrådgiver Arne Rahbek til dagbladet.

Læs også Sommerhusejer opgiver kampen: Må ikke klage over vindmøller