Sommerhusejere kæmper mod kommune

740 sommerhusejere kan blive tvunget til at betale 34.000 kroner hver, hvis Holstebro Kommune beslutter at anlægge kloakering i Vester Husby. Nu vil de lægge sag an mod kommunen.

sommerhus.jpg

 

Søndag eftermiddag mødes 250 sommerhusejere i Husby. De overvejer at lægge sag an mod Holstebro Kommune, hvis de tvinges til at betale for at få anlagt kloakering i sommerhusområdet ved Vester Husby.

I alt 740 sommerhusejere står til at betale 34.000 kroner hver til Holstebro Kommune. Natur- og Miljøudvalget har vedtaget, at sommerhusområdet ved Vester Husby skal have skiftet nedsivningsanlægget ud med kloakering. Og sommerhusejerene skal betale regningen.

Derfor mødes sommerhusejerne søndag i protest over Holstebro Kommunes beslutning. De håber at kunne ændre beslutningen, inden den i næste måned skal behandles i økonomiudvalget, fortæller grundejer Erling Videbæk til TV/MIDT-VEST.