Sommerhusejere kæmper: - Jeg får tårer i øjnene ved tanken om det

Planerne om at bygge 80 eller endnu flere nye sommerhuse i Vester Husby i Holstebro Kommune møder kraftig modstand.

Eva Hermann og Per Korsgaard er bekymrede for deres område.
Eva Hermann og Per Korsgaard er bekymrede for deres område.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

De frygter, at nye planer vil ødelægge et helt unikt landskab.

Få hundrede meter fra Vesterhavet ved Vester Husby skal der måske bygges et større antal sommerhuse, og det bekymrer sommerhusejerne i området.

- Jeg har blødende hjerte. Jeg får tårer i øjnene ved tanken om det, fortæller grundejer i Vester Husby, Eva Hermann.

Det er formanden for Vester Husby Grundejerforening, Per Korsgaard, helt enig i.

- Forestil dig, at der pludselig rejser sig 80 sommerhuse her. Hvad er der så at kigge på? Så kan vi lige så godt gå inde i byen. Det er ikke natur. Det vi har her er natur, og det er det, vi gerne vil bevare, siger han.

Borgmester vil samarbejder

En del af det område, som muligvis skal bebygges, består af landbrugsjord, men der er også et engområde i spil.

Holstebro Kommune har endnu ikke behandlet sagen. Borgmester H. C. Østerby lægger op til et samarbejde med grundejerforeningen, men mener også, at området godt kan bære flere huse.

- Det skal selvfølgelig ses i relation til, at vi skal leve op til den natur, der er derude i forvejen, siger han.

Området har allerede status af sommerhusområde, og da en landmand tilbød at sælge sin jord, så satte det tanker i gang ved kommunen.

- Det giver os en mulighed for at sige, at vestkysten er et område, hvor vi gerne vil udvikle endnu mere, forklarer han.

2:23
Lær mere om det her.