Sommerhuse plaget af tyverier

Stribevis af indbrud i sommerhuse og campingvogne på Skive-egnen. Udbyttet er hver gang beskedent.

Politi.dk vaebenskjold.jpg

Skive-egnen er plaget af indbrud og tyverier fra sommerhuse og campingvogne.

I løbet af de sidste dage har der været fem sager på politiets døgnrapport. Det er gået ud over sommerhuse i blandt andet Roslev og Spøttrup - men tyven eller tyvene går tilsyneladende ikke efter den helt store gevinst.

Udbyttet har udover lidt kontanten været benzin, redningsveste, kaffe og vaser.

Lokalpolitiet i Skive er overbevist om, at det er den eller de samme gerningsmænd, der har været på spil i alle sager.