Sommerhus stak af: Nu er ejeren tilbage

Chris Liisbergs sommerhus fik i går meget opmærksomhed, da det stak af til søs.

1:31
Se hele ejerens genforening med sit sommerhus her.

Det er ikke hver dag, at man ser et helt hus flyde rundt i Limfjorden, men det skete i går.

Det var Chris Liisberg fra Timrings sommerhus-båd, der var stukket af fra havnen.

I dag var han så ude for at se sit hus, der var gået på grund. Derfor kunne han og fire af hans fem børn og gå ud til huset.

Den store bekymring var, om der var tale om hærværk, eller om huset var stukket af med sit betonanker på slæb. Det viste sig, at ankeret var slæbt med.

- Det er dejligt nok, at det bare ligger her og flyder, og det selv er stukket af med sine ankerklodser, fortæller Chris Liisberg.

Planen er nu, at motoren på husbåden skal bjærges og sættes i stand igen. Huset lå før for anker med et halv ton jern-beton, men når huset er i havn igen skal ankeret firedobles i vægt.