Sommerhus nedbrændt i Skals
Et sommerhus brændte i nat ned ved Lynnerup Strand i Skals.
Omkring klokken et i nat blev brandvæsenet kaldt ud til en brand i et sommerhus ved Lynnerup Strand i Skals.
Branden blev opdaget af en person, der kom kørende i området. Men da brandvæsenet nåede frem var sommerhuset, der var bygget i træ, helt brændt ned.
Ingen personer var i sommerhuset da branden opstod.
Politiets brandteknikere skal nu vurdere om der skal laves en brandteknisk undersøgelse for at finde frem til brandens årsag.