Sommerhus-matador fra Herning konkurs

En sommerhus-matador fra Herning er gået konkurs, og han efterlader investorer med risikoen for at miste op mod 100 millioner kroner.

280509TorbenKjeldsen.jpg

Sommerhuse og grunde over hele landet fra konkursboet efter Torben Kjeldsen fra Herning er til salg. Årsagen til konkursen er, at ejendomsmarked som mistede pusten, og nu kan husene langt fra indbringe det beløb, som kreditorerne har til gode. Torben Kjeldsen havde hovedkontor i Herning. I januar gik han konkurs med sine seks selskaber i sommerhusbranchen og efterlod sig en gæld på mindst 325 millioner kroner. Han var en af de største aktører på markedet. Nu må en lang række banker og professionelle investorer deles om milliontabene. I alt havde Torben Kjeldsen 250 sommerhuse, grunde og ferielejligheder.