Somaliere frygter hævnaktion

Somaliere i Holstebro frygter for overgreb, efter en somalisk mand onsdag blev anholdt og sigtet for knivdrab på den 56-årige Birthe Christiansen.

28.01.2010somalier001.jpg

Drabet på Birthe Christiansen skaber frygt blandt de 2000 somaliere med bopæl i Holstebro. Det kom frem på et møde i Somalisk-Dansk Venskabsforening torsdag eftermiddag. 

- Vi har oplevet, at hvis en somalier begår en forbrydelse, så rettes manges vrede mod os som befolkningsgruppe. Det er dybt uretfærdigt, for vi som somaliere er lige så forskellige som alle andre, siger Safiya Abdi til DR Midt og Vest.

Erklæring

Deltagerne på mødet skrev sammen et brev til Birthe Christiansens familie. I det udtrykker de deres forfærdelse over drabet og en dyb medfølelse.