Solveig fra Byggetek vinder Politikens særpris

Solveig Guldberg Nielsen fra Byggetek vinder Politikens særpris og 25.000 kroner. Pengene skal gå til en oplevelse for hende selv og eleverne.

1 af 2

Solveig Guldberg Nielsen fra Holstebro har netop vundet Politikens særpris for sit arbejde som underviser på Byggetek. Hun var blandt fem nominerede, der var med i opløbet til at vinde Politikens Undervisningspris for erhvervsskoler.

- Jeg er helt vildt glad og overrasket, siger Solveig Guldberg Nielsen.

 

i alt 1100 undervisere landet over, var blevet indstillet til Politikens Undervisningspris i forskellige kategorier.

- Jeg synes, det er dejligt, at det, jeg går og laver som underviser, virker, siger underviseren fra Byggetek.

 

Udover den ærefulde titel, så får hun en pengepræmie på 25.000 kroner. Penge som Solveig Guldberg Nielsen vil bruge på en oplevelse sammen med sine elever.

- Nu planlægger jeg at bruge de 25.000 kroner på en tur til Aarhus for at besøge den Gamle By. Udover at være en hyggetur, er det også en læringstur. Det er spændende at se, hvordan man har udviklet malerfaget gennem årene med farver, teknikker og materialer, fortæller en glad Solveig Guldberg Nielsen, der regner med at fylde en lille bus med eleverne og køre afsted på tur.

 

Solveig Guldberg Nielsen bor til daglig i Holstebro, har været i malerfaget siden 1980 og har tre børn.