Solouheld på Herningvej ved Tvis

En 19-årig pige fra Struer er kørt på sygehuset i Herning med nakkesmerter efter at være kørt galt på Herningvej nær Tvis.

Politi-PolitiErme.jpg

Klokken 18.32 fik Midt-og Vestjyllands Politi en melding om en soloulykke på Herningvej nær Tvis.

- En kvinde kører på Herningvej og er uopmærksom og kører derfor ud i rabatten. Der er noget mudder, der forårsager en nødbremsning af bilen, så hun er kørt til Herning Sygehus for nakkesmerter, siger Allan Riis, der er vagtchef ved Midt-og Vestjyllands Politi.

 

Ifølge politiet lå der mudder på kørerbanen i forbindelse med motorvejsbyggeriet, hvilket var medvirkende til, at kvinde endte i rabatten.

 

Både politi, ambulance, og redningspersonale blev tilkaldt til stedet, fordi bilen var så endt så langt ude i mudderet, at der var behov for ekstra hjælp til at få kvinden ud.

 

-Det er for tidligt at sige, hvad der skyldes hendes uopmærksomhede, men der er ingen mistanke om spiritus, siger vagtchefen.

 

Bilen holder ifølge politiet stadig på marken godt mudret til. Politiet oplyser, at vejen er farbar.