Solouheld i Ans gav strømsvigt

En stor del af Ans by var i aftes uden strøm, da en ung mand ramte en el-mast mws sin bil.

10-03-09solouheld.jpg

En 18-årig mand fra Ans området kørte ved 22.20 tiden mandag aften galt på Præstevangen i Grønbæk ved Ans. Manden kom kørende i en venstrekurve, da bilen skred og kolliderede med en el-mast, inden den rullede videre ned ad en skrænt, hvor den 18-årige sad fastklemt.

Mirakuløst var han ikke kommet alvorligt tilskade, og da han var blevet skåret fri blev han kørt til Regionshospitalet i Viborg.

Ifølge Midt og Vestjyllands Politi i Silkeborg kan ulykken skyldes for høj hastighed.