Sololæger lukker på stribe og går sammen med kolleger

Flere praktiserende læger søger sammen i større lægehuse, der kan holde længere åbent og ansætte personale.

Praktiserende læge
Foto: Morten Germund / Ritzau Scanpix

Der bliver færre og færre praktiserende læger, der driver deres praksis alene. Det viser en ny opgørelse ifølge dr.dk.

Siden 2017 er hver sjette lægeklinik med en enkelt praktiserende læge lukket.

Udviklingen skyldes, at lægerne slår sig sammen i større lægehuse.

Her kan lægerne i højere grad sparre med hinanden, og der er råd til at ansætte personale, som kan hjælpe med et stigende antal opgaver.

For patienterne er der både fordele og ulemper ved udviklingen.

Når lægerne slår sig sammen, forsvinder der lægeklinikker fra danmarkskortet.

- Der vil være længere afstand til lægen for en række borgere, siger Jakob Kjellberg, professor på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), til dr.dk.

Omvendt kan det være en fordel, at større lægehuse kan holde længere åbent.

Desuden kan kolleger dække ind, hvis en af lægerne er syge. Muligheden for at investere i apparatur som eksempel ultralydsskannere bliver også bedre.

Endelig bliver det lettere at ansætte sygeplejersker, sosu-assistenter eller sekretærer, påpeger Christian Freitag, der er formand for de praktiserende læger.

- Som ung læge tænker man, hvordan skal jeg løse alle de opgaver? Der er flere unge læger, som søger kolleger for at ruste sig til det større pres, siger Christian Freitag til dr.dk.

Han henviser til, at regeringen og regionerne de senere år har ønsket, at praktiserende læger overtager flere opgaver og undersøgelser fra hospitalerne.

Det at have kolleger omkring sig er især et ønske blandt de yngre læger.

Mens over halvdelen af de ældre læger over 65 år arbejder solo, gælder det kun hver syvende læge under 45 år.