Solhøj børnehave lukker

Solhøj børnehave i Holstebro lukker. Det kom torsdag frem under et udvalgsmøde.

Fire børnehaver i Holstebro Kommune var i farezonen, men det er altså kun Solhøjs skæbne, der er endeligt forseglet. Vindelevgård i Vinderup har fået en stakket frist indtil 2012- er behovet for børnehaven ikke vokset til den tid - lukker også den institution. Røde Kors Børnehave og Børnehaven Thorsvej skal nu lægges ind under kommunen, så også de kan lukkes hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Faldende børnetal

Formålet med lukningerne er at skære antallet af pladser ned, i takt med et faldende børnetal. Lukningen af Solhøj skal vedtages i Byrådet den 16. december.