Søren Pape: Vi er ikke bange for et valg

Søren Pape melder ud i et blogindlæg på tv2.dk, at han ikke frygter et valg, hvis det bliver resultatet af de seneste dages stridigheder i blå blok.

070814SorenPapePoulsen.jpg

 

- Lars Løkke har truet os med, at han vil udskrive folketingsvalg, hvis vi ikke dropper vores mistillid mod miljø- og fødevareministeren. Til det er der bare at sige: Vi kan hverken købes eller trues til tillid, og vi er ikke bange for et valg, sådan lyder Søren Papes kommentar til Danmarks statsminister i et blogindlæg på tv2.dk.

Søren Pape understreger, at De Konservative ikke har ændrert deres holdning til Eva Kjer Hansen siden tirsdag aften, hvor de udviste deres mistillid overfor hende.

- Ministeren har ikke givet retvisende oplysninger til både offentligheden og Folketinget, og derfor kan vi ikke arbejde sammen med hende længere. Efter jeg underrettede statsministeren om den i øvrigt helt nødvendige beslutning, har han eskaleret sagen voldsomt ved at sige, at sagen om Eva Kjers fiflerier er et spørgsmål, der kan vælte hele regeringen.

 

Søren Pape har på trods af de seneste dages splid i blå blok understreget, at han og De Konservative bakker op om regeringen Lars Løkke som statsminister. Dog ser de ingen mulighed fremtidigt samarbejde med Eva Kjer Hansen som minister.

-Jeg håber ikke på det borgelige Danmarks vegne, at Lars Løkke Rasmussen virkelig holder fast i det – for vi synes generelt, at Venstre-regeringen gør det godt, og vi er glade for vores samarbejde og vores fælles resultater.

 

Søren Pape understreger i sit blogindlæg, at hvis sagen skal komme dertil, så er han og De konservative klar til valg.

 

- Vi er under ingen omstændigheder nervøse ved at gå ud i en valgkamp netop nu. Jeg har hele tiden sagt, at sagen handler om ordentlighed – at vi skal kunne stole på hinanden og de oplysninger, vi giver til hinanden og til offentligheden – og jeg er ikke bange for en valgkamp, hvor ordentlighed og god opførsel kommer på dagsordenen

 

Udmeldingen sker i dag, hvor den omdiskuterede landbrugspakke skal vedtages endeligt i Folketinget.

 

- Nu tager vi i dag hul på forhandlingerne om en grøn tillægsaftale til landbrugspakken. Jeg er meget glad for, at det langt om længe er lykkedes at rykke Lars Løkke Rasmussen i den retning, når det ikke var muligt med Eva Kjer Hansen, men statsministerens trusler om et valg tager jeg meget roligt. Et politisk parti må aldrig være bange for en valgdag og for at møde vælgernes dom. Det er vi heller ikke, skriver Søren Pape til slut i sit indlæg.