Søren Pape er den mest populære minister

​Danskerne er vilde med deres Justitsminister.

20161128-171950-3-1000x556we.jpg
Foto: Scanpix/Bax Lindhardt

Justitsminister Søren Pape er den minister, som danskerne mener klarer sig allerbedst. Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk.

- Jeg tolker karakteren som en opbakning til en klar og tydelig retspolitik. Jeg er meget glad for at være blevet justitsminister. Det er et fantastisk område, som jeg brænder for, siger Søren Pape til Avisen.dk.

Justitsministeren forklarer, at han prøver at sige tingene, som de er, uden at pakke noget ind.

- Folk siger til mig, at jeg udtrykker mig klart og tydeligt, og det kan både opfattes en smule kantet eller godt. Men jeg prøver virkelig at sige, hvad jeg mener uden for meget omsvøb, siger Søren Pape selv om sin stil som minister.

Den næstmest populære minister er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.