Søndergaard tilbage på landsholdet

Skjern Håndbolds Kasper Søndergaard er tilbage på landsholdet. Landstræner Gudmundur Gudmundsson udtog i dag bruttotruppen til EM i januar.

sh_kasper_soendergaard.jpg
Foto: Skjern Håndbold

Lige nu spiller de danske håndboldkvinder VM i Herning, men i dag fik de midt- og vestjyske håndboldfans endnu mere at glæde sig over. Skjern Håndbolds Kasper Søndergaard er igen klar til at trække i landsholdstrøjen.

I dag udtog Gudmundur Gudmundsson sin foreløbige trup til EM, der spilles i Polen til januar. Her var store højrebacks navn igen at finde blandt landstrænerens udvalgte.

Tilbage i marts meddelte Kasper Søndergaard ellers, at han havde brug for en pause fra landsholdet. Spilleren ville gerne prioritere sit familieliv og klubholdet i Skjern.    

Pausen er nu slut for Kasper Søndergaard. Sammen med 27 andre spillere er han klar til at kæmpe om de 16 pladser i den endelig EM – trup. Truppen bliver udtaget efter en række træningskampe op til slutrunden i Polen. Danmark spiller sin første EM - kamp den 16. januar. Her møder de Rusland.  

Udover Kasper Søndergaard er der i landsholdstruppen er der også et glædeligt gensyn med den tidligere Team Tvis Holstebro og nuværende Bjerringbro – Silkeborgspiller Claus Thomsen. Han er tilbage efter en alvorlig skade i sit venstre knæ.