Sodavand æder unges tænder

Unge drikker så meget sodavand, at hver sjette har syreskader på tænderne, der aldrig kan rettes op på.

tand2.jpg

Danske unge drikker i gennemsnit 2,5 liter sodavand og saft om ugen, og det kan ses på deres tænder. Hver sjette mellem fire og 14 år har syreskader på tænderne.

"Det har fået et mægtigt omfang i forhold til, hvad vi har været opmærksom på tidligere," siger Mogens Jessen, overtandlæge i Holstebro Kommune. Den tendens bekræfter alle kommunale tandlæger her i landsdelen.

Når syren fra bl.a. sodavand, saftevand og juice blandes med syren i mundhulen, ætses tændernes emalje, og den kan aldrig gendannes. Derfor er det meget mere alvorlige skader, end eksempelvis huller i tænderne, der kan repareres. 

"Her er det hele tænder som forsvinder, som ætses bort, som slides bort," forklarer Mogens Jessen.

Syren bliver i munden i cirka 40 minutter efter, at man eksempelvis har taget en slurk sodavand eller spist et æble. Derfor advarer tandlæger mod, at man går og sipper af en cola eller en juice-brik i flere timer. På den måde er tænderne badet i syre i flere timer. Det er bedre, at drikke det hele på én gang og så skylle munden med vand.

Børst ikke tænder efter sodavand

Skaderne fra syreholdige drikke og frugt gøres endnu værre, hvis man børster tænder, lige når man har spist eller drukket. Her er emaljen blød og nyætset, og hvis man på det tidspunkt børster med tandbørsten kan det slide hårdt på tænderne.Derfor er det bedste råd at skylle munden i vand og vente med at børste tænder, når man har spist frugt eller drukket syreholdige drikke.

tandskade.jpg

Billedet her viser, hvordan syren har ætset emaljen og man kan fornemme støj fra en tandbørste på tanden til højre.

Gode råd

-Drik max. en halv liter sodavand , saft og juice om ugen-Børst ikke tænder lige når du har drukket syreholdige drikke-Drik hele sodavanden eller juicen på én gang - undlad at gå og smådrikke over længere tid.-Der er syre i både light og almindelig sodavand, danskvand med citrus, saftevand, juice og frugt.-Skyl munden med vand, når du har spist eller drukket syreholdige drikke.