Socialt bedrageri for millioner

98 borgere har i år henvendt sig til Skive Kommune med oplysninger om personer, som snyder sig til sociale ydelser.

Skive Kommune raadhus 2.jpg

Borgerne i Skive er flittige til at melde til kommunen, hvis de får nys om folk, som snyder sig til sociale ydelser. Det skriver Skive Folkeblad.

I alt har kommunen i 2012 modtaget 172 anmeldelser om socialt bedrageri. Mængden af anmeldelser er dog lavere i år end sidste år. Her nåede de op på 210.

Snyd for 3.1 millioner

Skive Kommune har to medarbejdere specielt ansat til at tage sig af sager med socialt bedrageri. I løbet af året har de behandlet 119 sager, og det har ført til afsløring af bedrageri for 3,1 millioner kroner. Det er 200.000 kroner mindre end i fjor.Den største sag førte til afsløring af snyd for omkring 600.000 kroner. Det var en borger, som drev virksomhed og samtidig modtog kontanthjælp på omkring 100.000 kroner.

Nu er den pågældende meldt til politiet.