Socialdemokratisk gruppeformand boykotter journalist

En række kritiske artikler får nu socialdemokraten, Peder Christensen, til at boykotte en journalist på Skive Folkeblad.

- Det her handler om tillid, siger Peder Christensen til Skive Folkeblad.
- Det her handler om tillid, siger Peder Christensen til Skive Folkeblad.
Foto: Arkiv

På baggrund af en sag i april har formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Skive Kommune, Peder Christensen, valgt at boykotte en bestemt journalist på Skive Folkeblad, Merete Just.
Baggrunden var en serie kritiske artikler skrevet af Merete Just om ansættelser i kultur- og familieforvaltningen.

- Jeg synes den daværende forvaltningsdirektør Per Nors blev behandlet skammeligt og har på den baggrund ikke tillid til Merete Just. Og det her handler om tillid, siger Peder Christensen til Skive Folkeblad.

I forbindelse med en interview-forespørgsel sendte han en afvisende sms til journalisten, hvori der stod:

"Efter sagen med Per Nors er det aftalt i ØK (Økonomiudvalget, red.), at vi ikke udtaler os til dig".

Ikke andre af de medlemmer af økonomiudvalget, Skive Folkeblad har talt med, boykotter dog journalisten.

Næstformanden i Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, undrer sig. 

2:23
Peder Christian Kirkegaard har forlænget sin sygeorlov frem til 1. april. Peder Christensen træder til i stedet.

- Hvis politikere ikke vil udtale sig til en bestemt journalist på grund af tidligere kritiske artikler, er de ude på et skråplan. Det er uhørt og en form for censur, slår Tine Johansen fast. 

Hun understreger, at journalister spørger politikerne på vegne af borgerne.

Udover at være gruppeformand for socialdemokraterne i Skive Byråd er Peder Christensen også 1. viceborgmester. I den egenskab er han for tiden fungerende borgmester, fordi borgmester Peder Christian Kirkegaard for tiden har ferie. 

Men boykotten af journalisten for Skive Folkeblad gælder dog ikke, når han har borgmesterkæden på, understreger Peder Christensen overfor Skive Folkeblad.

2:20
Peder Christian Kirkegaard vendte i dag tilbage til borgmesterkontoret efter et halvt års sygemelding

- I de perioder, hvor borgmester Peder Christian Kirkegaard er på ferie, og jeg er fungerende borgmester, lever jeg selvfølgelig op til de forpligtelser, der er i det hverv, siger han.

Folketingets ombudsmand har i en udtalelse fra den 14. januar 2007 slået fast, at offentlige myndigheder herunder også ministre og andre med officielle hverv som udgangspunkt skal behandle journalister ens. Også selv om de pågældende journalister har skrevet kritisk om en sag.