Socialdemokrat politianmelder hærværk mod valgplakater

Der er blevet tegnet på et par valgplakater med den socialdemokratiske folketingskandidat Mette Nielsen, og nu anmelder hun hærværket til politiet.

Mette Nielsen er byrådsmedlem i Viborg Kommune og har været det siden 2005. Hun stiller op for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds. Foto: Mette Nielsen

Det er en klassiker i enhver valgkamp, at politikerne får ødelagt deres valgplakater. 

I Viborg er det gået ud over socialdemokraten Mette Nielsen, som har fået ødelagt de valgplakater, der øjensynligt hang på fortovet uden for indkørslen til en, der ikke lige nødvendigvis er socialdemokrat. 

- Jeg synes, at det er rigtig trist, at man ikke respekterer demokratiet, og at man må sætte valgplakater op som en del af en valgkamp. Det er både en hån mod demokratiet og de frivillige, siger Mette Nielsen.

Derfor har Mette Nielsen nu besluttet at politianmelde episoden.

- Man kan være for og imod valgplakater, men der er faktisk regler for, at man må gøre det.

- Der har vel aldrig været større behov for at definere vore sytringsfrihed og holde fast i den, og derfor synes jeg, at det her er en del af det, og jeg kan på ingen måder andet end at tage afstand fra, at man selv definerer, hvor der må hænge valgplakater, siger Mette Nielsen.

Personen, som har lavet hærværket skriver ifølge Mette Nielsen i et opslag på Facbook: "... at det er det der vil ske .. når der blev sat Socialdemokratiske plakater i lygtepælen på fortovet - uden for indkørslen."

I sidste uge var det de radikale, der fik klippet 100 valgplakater ned i Skjern.

00:23

Mette Nielsens valgplakater er blevet udsat for hærværk.

Luk video