Socialdemokrat er bedst betalte menige byrådsmedlem i landet

Socialdemokraten Nils Ulrik Nielsen fra Holstebro Kommune er det bedst betalte menige byrådsmedlem i landet.

Niels Ulrik Nielsen

Det kan være lukrativt at blive valgt ind i et byråd. Foruden posterne i byrådet har en del politikere poster i kommunaltejede selskaber.

Det er de såkaldte 'ben', som kan indbringe politikerne en pæn løn for arbejde, de ikke nødvendigvis er valgt til på grund af deres kvalifikationer, men som resultatet af en politisk aftale.

 

TV2.dk har undersøgt lønningerne til kommunalpolitikernes poster.

- Det handler ikke om, om man er kvalificeret til at sidde i bestyrelserne. Det handler om, hvad man kan forhandle sig frem til, og i sidste ende er det et spørgsmål om at tjene penge for den enkelte politiker, siger professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen til TV2.

Ifølge en opgørelse fra den liberale tænkte cepos er gennemsnitslønnen fra 2007 til 2015 steget med 20 procent til 35.000 kroner årligt. 

 

Socialdemokrate i Holstebro er højest betalte menige

Nils Ulrik Nielsen, der sidder i byrådet for Socialdemokrateriet i Holstebro Kommune er det højest betalte menige byrådsmedlem i landet, når man ser bort fra borgmestrene.  

 

Nils Ulrik Nielsen modtager 346.712 kroner i vederlag.

 

Han arbejder for pengene som formand i bestyrelserne i Vestforsyning A/S og Måbjerg Bioenergi og som medlem af bestyrelsen i Maabjerg Energy Center Holding A/S.

 

Til TV 2 siger Nils Ulrik Nielsen, at han føler, han arbejder tilsvarende sin løn.

 

- Altså om det er rimeligt eller ej: det er et stort ansvar. Det er en stor virksomhed, stor omsætning, mange beslutninger, så på den måde kan jeg godt stå på mål for det.

Han anerkender dog, at det kan være en udfordring at sætte sig på en bestyrelsespost i et selskab, som man ikke har noget fagligt kendskab til.

 

Var det mere komplekst end du havde forventet?

 

- Helt klart, og jeg havde måske ikke, da jeg første gang satte mig ind i bestyrelsen, sat mig nok ind i, hvor stort det her organisationsdiagram er, og hvor mange selskaber der egentlig er i selskabet. Så på den måde var det, siger Nils Ulrik Nielsen til TV2.