Søby: Pludselig forsvandt jorden

Maskinfører oplevede naturens kræfter på tæt hold, da han arbejdede i brunkulslejerne i Søby.

130213_Jordskred_Maskinfoerer.jpg

Maskinfører Bjarne Myllerup fra Kjellerup fik sig en kæmpe forskrækkelse, da han forleden arbejdede med at fælde træer i brunkulslejerne i Søby ved Herning.

Jorden forsvandt bogstaveligt talt under ham, da lejet blev ramt af et større skred. Den maskine, han arbejdede i, væltede om på siden, men heldigvis slap han fra den ubehagelige oplevelse uden fysiske skrammer.

- Det er virkelig nogle store kræfter, der er gang i. Man skal godt nok passe på herude, konstaterer han.

Maskinføreren, der arbejder for Brdr. Højrup i Jelling, havde fået en lille advarsel tidligere på dagen, da der skete et mindre skred i nærheden af ham.

- Så jeg var opmærksom på, at man skal træde meget varsomt herude. Men det her er godt nok vildt. Det har jeg gudskelov aldrig prøvet før.

Et område på mellem en og to hektar sank omkring fem meter under jordskredet i brunkulslejet. Man gravede brunkul i Søby indtil 1970.

Maskinfører Bjarne Myllerup fortæller her, hvordan han oplevede det, da jorden pludselig skred under ham:

 

2:05
Bjarnne Myllerup om jordskred